I 2004 får jeg konstateret en kronisk tarmsygdom, Colitis Ulcerosa. På det tidspunkt troede jeg på, at nu var jeg syg og måske for resten af mit liv og med stor sandsynlighed for nogle knap så ønskelige følgesygdomme senere i livet.

Heldigvis blev det ikke min sandhed. På det tidspunkt vidste jeg ikke bedre, men jeg lovede mig selv, at jeg ville gøre alt for at finde min vej til, at hjælpe min krop til at blive hel igen.

Mine symptomer på min såkaldte “syg-dom” startede nok omkring 6 mdr. forinden, at jeg tog mig sammen til at gå til egen læge.

Det, der er vigtigt at forstå inden for Psykosomatisk Traumemodel er, at vi vender det hele lidt på hovedet, så i de fleste tilfælde når vi tror vi er syge, er vores intelligente krop i gang med at regenerere, altså i en proces med at hele.

Da jeg i 2011 lærer denne analysemodel at kende, åbner der sig en hel ny verden for mig.

Jeg ser med helt nye øjne på, hvad det følelsesmæssige chok / traume kan være til bag Colitis Ulcerosa. Herefter går den store research i gang med at finde alle brikkerne til mit følelsesmæssige puslespil. Jeg tager grunduddannelsen og læser og suger alt til mig i det omfang det var mig muligt. Jeg lærer, at de konflikttemaer der er i spil for det specifikke organ væv i tarmen omhandler overlevelse, vrede, tab, noget der er ækelt og ofte kan der være et aspekt af økonomi.

Her kan du se en YouTube video hvor Lars Mygind fra Mygind Institute og jeg taler om mit Colitis Ulcerosa forløb.

Da jeg er 10 år dør min ældste søster, en meget trist og totalt uventet oplevelse. I min research tror jeg, at det er hendes pludselige og alt for tidlige død der er kimen til min Colitis Ulcerosa.

I 2014 er jeg på endnu et grunduddannelsesforløb, hvor jeg har en terapi samtale med underviseren, som hjælper mig med at finde den sidste brik til mit puslespillet. Der bliver sat et navn på mit følelsesmæssige tema, som er en “Uventet Tabskonflikt”. Herefter sker der noget helt magisk. En ny indsigt går op for mig og det hele falder på plads og giver pludselig fuldstændig mening.

Kort tid efter er tarmen symptomfri og og jeg har ikke taget medicin siden da.

Den sidste brik til mit puslespil, som underviseren hjælper mig med, er, at det er min farfars død der er årsagen og starten på min sygdom forløb. Min farfar hængte sig selv, da jeg er 5-6 år. Min farfar oplever at blive udkonkurreret indenfor hans erhverv og jf. Psykosomatisk Traumemodel er de tidligere nævnte konflikttemaer i spil her, overlevelse, tab, økonomi, vrede.

Det husker jeg ikke noget som helst om, men det bliver kimen til, at jeg i en alder af 42 år får Colitis Ulcerosa!

Faktisk er det min fars energi der påvirker mig og min overbevisning er, at børn under 7 års alderen påvirkes af forældrenes chok oplevelser og tror det tilhører dem. Hvorfor lige mig, har jeg tit tænkt. Og det, der giver bedst mening for mig er, at da han kommer hjem efter den forfærdelige traumatiske oplevelse, at skulle skære sin egen far ned, tror jeg hans energi tilhører mig.

Så hver gang jeg op igennem mit liv har en oplevelse af et “Uventet Tabskonflikt” bliver min krop trigget ind i den samme traumetråd og med den samme fysisk følt fornemmelse, som tilbage da jeg er 5-6 år og det chok min far er i, da min farfar dør. Det er ikke nødvendigvis et uventet tab af et nærtstående menneske, men kan også være et “Uventet Tabskonflikt” af f.eks af et job, et lejemål eller nogen som jeg havde lavet en købsaftale med, etc.

Kroppen reagerer på den subjektive følelse, der skaber den fysisk følte fornemmelse helt tilbage til, hvor det første gang sker. Det kalder vi for en UDIN. Der sker noget Uventet, Dramatisk hvor man føler sig Isoleret og har Nul strategi. Chok!

I et splitsekund sker der en ændring på celleniveau.

Så da mine forældre fortæller mig, da jeg er 10 år, at min ældste søster er omkommet ved en ulykke, bliver min krop trigget ind den “fysik følte fornemmelse” traumetråd der går tilbage til da min farfar dør. Og sådan er det fremadrettet hver gang i mit liv, min krop bliver trigget ind i en subjektiv følelse af en “Uventet Tabskonflikt”.

Energiskiftet til heling på celleplan sker, da jeg forstår mønsteret af den urbiologiske og intelligente proces i min krop. Og arbejder med tankefeltterapi som følelsesforløsende terapi.

Jeg har tidligere beskrevet, at inden for Psykosomatisk Traumemodel går en sygdom eller et symptom igennem et forløb på 2 faser. Og i nogle tilfælde hopper man mellem fase 1 og fase 2. Hvilket var tilfældet i mit forløb. I flest tilfælde er det i fase 2, at vi tror vi bliver syge, men det er faktisk her vi regenerer.

Fra jeg er 5-6 år og op til 42 år er jeg i det vi kalder for den aktive fase, fase 1. Kroppen (tyktarmen, det pågældende organ væv) er i en form af stress, som bl.a. giver symptomer som hård afføring, det havde jeg voldsomt i mine teenager år. Men det var ikke rigtig noget der blev talt om dengang. Senere havde jeg også udposninger på tarmen.

Så det interessante spørgsmål er altid, hvad skete der i ens liv lige før, at en sygdom eller et symptom opstår? Hvad skete der i mit liv, hvilken “løsning” i mit liv skete, som gav min krop den ro, der skulle til for at regenerer og gå fra fase 1 til fase 2? Hvad faldt på plads for mig i overensstemmelse med de konflikttemaer, som var i spil, som overlevelse, tab, økonomi og vrede.

Min egen overbevisning er, at jeg kort tid forinden møder den mand jeg senere bliver gift med. I mange år forinden havde mit liv været noget tumult, så ved at flytte ind hos ham, kom en løsning på en del uro i mit liv. Jeg følte på det tidspunkt, at nu havde jeg endelig fundet min rette hylde i mit liv. Kroppen slappede af, der er fuldstændig ro på og kan nu endelig begynde at reparere.

Et typisk eksempel, som vi indenfor Psykosomatisk Traumemodel ofte bruger er, at de fleste mennesker eller børn har prøvet eller kender til, er at være i en eller anden form for et stresset miljø, f.eks på en arbejdsplads eller i skolen og når de kommer væk fra miljøet, f. eks rejser på en ferie eller holder juleferie, så starter man de første dage med en influenza lignende fornemmelse i kroppen og må lægge sig de første dage i sengen!